Brrrum brrrum…..så ruller vi
Der var pletfri planer på programmet i går og en forklaring på dem, pigmentpletterne, HER. Og fordi jeg selv i mangel af sommer, tænkte, at nu gik jeg altså bare i gang og begyndte at ‘rulle’ på hagens surerynker, så skal jeg huske at minde om, at al skade på huden indebærer en risiko for øget pigment i skadeområdet. For pigmentets opgave – så nydeligt det end kan se ud – er at beskytte huden, det reagerer på hudstress. Om det nu er UV-stråler, huller….inflammation!
Og om end det er, hvad producenterne ynder at kalde en ‘kontrolleret skade’ at rulle huden med mikrosmå nåle, så er det en skade, som huden skal hele. Det er netop det, man udnytter – at helingen ved at skabe nyt væv også strammer op, glatter ud og mindsker rynker, porer og ar. Det betyder så også, at straks efter rulleriet, der laver bittesmå kanaler gennem hornlaget, har man optimal optagelse i huden af det, man smører på den. Jeg har valgt dette lille geni….
Epidermal Growth Factor, cellernes eget vækststof, leveret, hvor det udretter store ting. Bevist ved noget så sjældendt i den kosmetiske verden som dobbelt blind placebo studie. Jeg har somme tider valgt hyaluron som i et af mine favoritprodukter glo-therapeutics Advanced B5 Hydration. Men uanset hvad, så skal der effektiv UV-beskyttelse til om dagen!
OBS! Rul ikke mere end 2-3 gange om ugen. Og slet ikke på ældre hud. Man bør ikke presse huden til mere, end den har kapacitet til. Smør ikke huden ind, før du ruller, du får aldrig din roller ren igen. Og det er indlysende nok mere end almindelig vigtigt, at både hud og roller er fuldstændig ren. Der er ikke noget to-go over microneedling – at lave huller i sin hud skal tages seriøst. I virkeligheden synes jeg jo, at det er lidt hul i hovedet at lave hul i huden, men forfængeligheden sejrer med mellemrum. For der sker noget af det, vi gerne vil se….huden genvinder noget af det tabte.
Øverste foto….rullerne er fra højre mod venstre:
Dermaroller , Environ Roll-Cit (udviklet af dr. Des Fernandes og med FDA godkendelse), Serum8 Skincare System (udviklet af den danske læge Niels Bukh) samt Swiss Skin Roller.
Patrick Kronholm skriver
Spændende indlæg, hvilken roller synes du er bedst til prisen?
Lise Grosmann skriver
Patrick Kronholm: Dejligt, at du kunne bruge det. Det med rollere er ikke sådan at svare på, jeg har ikke nogen favorit og når jeg ruller, så gør jeg det faktisk kun på hagen. Men en ting kan jeg sige, og det er, at du kun skal gå efter kendte mærker som dem, du ser på foto – Environ, Dermaroller, SWISS, Serum8
Helene R skriver
Hvordan med sart hud ? Har ret sart/sensitiv hud, men stadig store pore på kinderne. Ved bare ikke om jeg tør begynde at rulle !
Lise Grosmann skriver
Helene R: Ved yderligtliggende blodkar vil jeg mene, at man skal være forsigtig, men fordi du måske har en tendens til rødme og irritation over for ingredienser f.eks. behøver det ikke betyde, at du ikke kan rulle forsigtigt. Vælg 0.2 nåle. Få eventuelt råd hos en kosmetolog, som kan se på din hud.
Helene R skriver
Tak og god ide med at gå forbi en kosmetolog, har nemlig karspræninger og tydelige blodkar, hvilket jeg slet ikke havde tænkt på i den forbindelse !
Lise Grosmann skriver
HeleneR: Så tror jeg, det vil være en rigtig god idé at få et fagblik på huden.
Mette Steenberg skriver
Super fint indlæg!
Environ anbefaler at man udskifter rullen en gang om året – hvis man er en regelmæssig “ruller” 🙂
Lise Grosmann skriver
Mette Steenberg: Tak, det er jeg glad for. Og din hjælp indløb samtidig med svar fra Mette Bang Hansen, som ganske rigtigt anbefaler udskiftning efter et år, hvis man er ‘en regelmæssig ruller’. Tusind tak fordi du gav dig tid til at hjælpe (:
Anita christensen skriver
Rulleriet er meget i fokus. Har bestilt en rullemarie ??. Men er sgu… Stadig tvivl om det er godt ?? Så hvis nogle har erfaring med needling så del gerne?
Helle Rick skriver
Lise: Jeg har lige et spørgsmål vedr. rullens holdbarhed. Hvornår skal den skiftes ud? Jeg har både en rulle fra 8-serum (0,5mm) og en fra Environ (0,2mm).
Jeg forsøger at rulle 2-3 gange ugentligt, og bruger Bioeffect lige efter. Huden føles blød og fugtet efterfølgende.
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: Jeg bliver dig svar skyldig, men jeg skal prøve at få svar…! Jeg synes også, rulleriet fungerer perfekt med Bioeffect, og jeg kan gode lide, at det er noget ‘rent’, der kommer ned i hullerne.
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: Så har Mette Bang Hansen/Environ svaret os, og hun skriver, at Environs Roll-CIT anbefales udskiftet efter 1 år, særligt hvis man har rullet et par gange om ugen regelmæssigt. Man kan have den over en længere periode, men nålene vil blive ‘slidt’ efter et års tid og kan så ikke forventes at være lige så effektive, så de trænger gennem hornlaget som ønsket.
Helle Rick skriver
Tak for info Lise. Så kan de lige holde lidt endnu og jeg kan spare sammen imens jeg ruller videre 🙂 Bioeffect og rullen er bare den bedste kombination. Netop som du siger. Det reneste skal lukke hullerne 🙂
Sidder ude på min terrasse for første gang i laaaaang tid. Det er smag af sommer og hvor er det dejligt. Jeg har ferie og vil være udendørs så meget det er muligt. Har snart slidt min paraply og gummistøvler op. Jeg får også spillet en del golf, hvor vi holder hvil mellem bygerne. Jeg nyder det og får slappet godt af. God aften
Lise Grosmann skriver
Helle Rick: Man var lige ved at tro, at det var efterår, og nu skal jeg ikke ødelægge din udendørssommerglæde (den var lige til #), men der er hyben og rønnebær og svampe i græsset….det går bare for hurtigt, vi har ventet så længe på den sol og den varme. God ferie <3
Berit skriver
Hej Lise
Har et spørgsmål, som jeg håber, at du måske kan kaste lys over :-).. Ville rigtig gerne bruge EGF serum, da jeg jo hele tiden hører om hvilket vidundermiddel det er, men må indrømme, at jeg indtil nu ikke har turdet, da jeg har hudkræft. Jeg har læst på nettet, at EGF’en stimulerer cellerne og at dette desværre også gælder kræftceller, hvis man har hudkræft. EGF’en kan derfor gøre, at hudkræften vil kunne sprede sig hurtigere. Måske du ved mere om kombinationen af EGF og hudkræft..?? Håber at du kan hjælpe 🙂 – og fortsat god sommer, trods det kedelige vejr.
Lise Grosmann skriver
Berit: Det kan vi få afgjort meget hurtigt, for Björn Örvar, manden bag Bioeffect, fraråder det. Han siger endda, at han ville undgå alle stimulerende produkter. Det vil sige, at du bør holde dig til fugt og fedt til du ved, at din hudkræft er væk.
Carina C skriver
Kære Lise. Jeg havde på fornemmelsen, du ville fraråde os at købe Dermarollers billigt på nettet, men hvor lange skal nålene være for en novice og “kylling” som mig? (Du ved sikkert, Dermaroller ikke er nogen ny opfindelse, og da jeg “Googlede” needeling, så jeg de frygteligste fotos af de “kæmpe nålepuder”/ toturinstrumenter, man brugte til at trykke ned i huden i gamle dage.?)
Jeg vil gerne spørge, hvordan jeg gebærder mig med “Epidermal Growth Factor”, når den ikke kan tåle fedt? Jeg syntes nemlig, min hud blev meget tør, da jeg prøvede den. ?
Lise Grosmann skriver
Carina C: I den grad. Hold dig til 0,5 mm og rul ‘først den ene vej og så den anden vej’, så du får lavet optimalt med små kanaler.
Og nej til at huden føles tør efter Bioeffect, det har jeg aldrig oplevet. I morges var min hud faktisk stadig så velbehagelig, at jeg valgte blot at miste lidt M2 hyaluron. Da jeg skulle udendørs måtte jeg så smøre solcreme på. Men jeg følte på intet tidspunkt, at huden var tør.
Autoriseret roller og Bioeffect er jo ikke den billigste opskrift, men andre produkter kan jo bruges….men kig nøje på INCI, for nu kommer det ned!
Carina C skriver
Kære Lise. Jeg har lige set Swiss Skin Roller, kan købes for 360 kr. Det er da ikke så dyrt, som jeg først frygtede!
Lise Grosmann skriver
Carina C: Jeg tror, de kører en heftig introduktions-kampagne – også på sociale medier (;
Eva skriver
Ahhh det er jeg ikke på endnu. Ikke sikker på, jeg gider side der og rulle. Men hvis, hvor vil du så anbefale man køber rulleren, Lise ? Der findes mange til billige penge, hvor nogle af dem for mig ser valide nok ud ?
Lise Grosmann skriver
Eva: Jeg er det også kun i ny og næ, hvor jeg tager sådan en kur med nåle og/eller peeling, og så bliver jeg blid ved min hud igen. Køb en af dem, jeg viser her og ikke efterligninger.