Der er både rigtig A-power i hybenkerneolie i form af en særlig type vitamin A, tretinoin, som kendes fra A-vitaminsyrecreme, plus planteforstadiet til vitamin A, karotin/karoten/caroten. Men mest kendt er hyben jo nok for sit høje indhold af vitamin C, og det betyder dobbelt op på hudeffekten.
Carotenoider er en stor gruppe pigmentstoffer*, som findes i de gule, røde og orange frugter og grøntsager, vi bør spise meget af. I øvrigt er det også carotenoider, der farver bladene om efteråret. Caroten – med beta-caroten som det mest powerfulde – er en stærk antioxidant og dermed cellebeskyttende. Nogle af carotenerne kan helt eller delvist omdannes til vitamin A i kroppen og dække vores behov for vitamin A uden anden risiko end at farve huden orange.
Caroten, som altså bliver til vitamin A, og tretinoin, udgør sammen med de øvrige vitaminer (som også omfatter B1-, B2-og B3 samt vitamin K og selvfølgelig vitamin E, som naturligt konserverer olier) samt de umættede fedtsyrer et meget hudregenererende mix. Mange hybenkerneolie-fans har oplevet hudforbedring. Rynker og pigmentering nyder godt af hudhealingen, men i kraft af den anti-inflammatoriske virkning, er hybenkerneolie også en healer ved acne (ren hybenkerneolie) og er ligeledes værd at prøve ved tør, skællende hud som eksem og psoriasis.
* bl.a alfa-og betacaroten, lykopen, zeaxantin og lutein
HeLene /@Leafysmoothie skriver
Tak for tippet Eva, jeg er også fan af evolve <3
Der har kommet en masse nye olier på ordinary… også en med en masse karoten i, den må jeg prøve, trods at alle siger man ligner Trump når man smøre den på!!!! *gemmer mig*
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Åh, den er go’ ……ligner Trump (; Der må godt nok være meget karoten i.
Eva B skriver
Det er bare et opslag til folket – som du måske vil skrive ind i mandagens tekst: den butik du så ofte omtaler, soulandscent, har en del pænt nedsatte Evolve og Mad Hippie-varer. Jeg har ihvertfald købt lidt til lager af Evolve cremedeo (sat ned til sølle 83,50kr). Spændt på om den er god til teenagerens hardcore kropsdufte….
Lise Grosmann skriver
Eva B: Takker på folkets vegne. Jeg nævnte det faktisk her….https://www.lisegrosmann.dk/der-er-samvaer-og/ og jeg synes, at Soul & Scent er ret flinke til at sætte ned på de to fine serier. Jeg har ikke erfaring med deo’en, men lad os tro på det. God dag kære