Jeg tør ikke love, at Marie møder jer sådan, jeg tør næsten sige, at det gør hun temmelig sikkert ikke. Selv om hun har min respekt (også) for uden selfieforfængelighed at fotografere sig i sine mange beaumondemasker. I det hele taget er Marie Brodersen en kvinde med kernekraft, som tog springet fra den trygge pind som skønhedsredaktør på ALT for damerne ud i uvisheden. For trods en sikker faglig feel for, at K-beauty ville blive stort, så ville det jo blive op ad bakke. Men med familiens godkendelse og støtte gik hun i gang med at importere alle de produkter, vi slet ikke kan undvære mere.
I første omgang til de virtuelle hylder hos beaumonde.dk, så hylderne i Magasin og NU egne hylder i Danmarks første K-beauty butik med alle de kendte serier – Mizon, Manyo Factory, Blithe m.fl. – plus dem, der kom til – Dr. Jart+, IT’s Skin med de helt uimodståelige macaron lip balms og sheet maskerne, der er de rene smoothies for huden samt mange flere – og til september med nyhederne Benton, Son&Park, Innisfree og April Skin. Og netop alle de nye varer og det, at mange af produkterne kræver andre rutiner end dem, vi har vænnet os til her i Vesten, skabte et behov hos kunderne for at få overblik samt råd og vejledning, fortæller Marie. Lige som der også nu er mulighed for at prøve produkter, før man køber.
Foto: Thomas Wahl
Og her er Marie så foran BEAUMONDE på Gl. Kongevej 153 i København, og her er det, der er Grand Opening i forbindelse med Beauty Days fra torsdag den 31. august til lørdag den 2. september. Og det betyder åbningstilbud i massevis, kølig hvidvin til de fremmødte OG 20% på hele butikkens sortiment OGSÅ online. Men forståeligt nok kun i de tre dage. Men faktisk er der altid gode tilbud hos online-shoppen, lige nu f.eks. en af de bedste lip balms, jeg har haft (jeg havde den med citrus) til bare 15 kr., og der er Mizon Eye&Lip rens til 50 kr.
Og når I så er i shoppen, så kig lige på den nye serie ShangpreE, luksus-spa-serie men ikke desto mindre kan du få 30 sæt af de her geniale hydrogel øjenmasker for 275 kr. (=sætpris 9 kr.). Så kan der også blive til hverdagsudbedring af trætte øjenomgivelser. Og hydrogel betyder, at de sidder godt fast, så du kan ræse rundt og lave, hvad du plejer. De fås også i Gold og Black Pearl udgave. Se/læs HER og husk at kigge ingredienser, det er som sædvanlig top of the top. Og a propos sheetmasker, så er der en hel væg med dem hos BEAUMONDE, det er nemlig løbet op i over 60 forskellige varianter siden Marie startede for 2½ år siden.
BEAUMONDE har åbent tirsdag til fredag kl. 13.30 til 17.30 og lørdag fra kl. 10 til 15.
Tillykke Marie <3
Pernille S. skriver
Og hvor er hun dog smuk, hende Marie…!
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Ja, hun er smuk på en ganske speciel måde. Og høj i øvrigt…
Christina Hansen skriver
Dejligt, at Shangpree endelig endelig endelig er ankommet! Jeg har Gold Hydrogel Eye Mask og de sidder bare, hvor man har sat dem og gør deres arbejde til perfektion. For ikke at tale om deres Long Lasting Concentrated Serum, som de har sendt til mig til anmeldelse. ???? Håber, der snart kommer meget mere fra no 1 Spa i Seoul til Frederiksberg
Og ros til Marie for ikke at være grådig og lægge en bondegård oven i – som man ser andre steder.. Så det rent faktisk kan betale sig at købe det mærke her hjemme. Super!
PS: Jeg har læst flere skrive, at Marine Energy Eye Gels lugter ret specielt… Måske jeg lige skal have snuden i en tester, når jeg lægger vejen forbi. Gold udgaven dufter for øvrigt dejligt.
Lise Grosmann skriver
Christina Hansen: Ja, hun er sej, hende Marie og holder nogle gode priser. Og dejligt med noget insight, for jeg har endnu ikke prøvet noget fra serien – faktisk ikke været i butikken, så jeg glæder mig til et besøg.
Når du har testet det serum og hvis du har tid og lyst, så vil vi da gerne høre mere om dine erfaringer.
Dejligt at høre fra dig. God dag til dig og alle, jeg letter mod byen nu.
Eva skriver
Jeg bruger meget koreansk hudpleje, og det er altså virkeligt godt. Især er jeg vild med deres essens – en slags tynd emulsion, som man bruger efter mist som en del af fugtmætningen før serums og cremer.
Marie har, blandt mange andre, een af mine ynglings essenser : Mizons ‘First essence’, en skøn fugtbooster på fermenteret basis, plus niacinamide, hyaluron og aminosyrer.
Dr. Jart+s ceramidin liquid er en anden essens/serum, som har fået fast plads, og jeg skifter lidt mellem de to.
I burde altså prøve en essens ! Især jer med tendens til tør hud.
Det har gjort en stor forskel for mig at indføre det ex trin, min hud føles fugtpumpet på en hel anden måde. Jeg kan tydeligt mærke forskellen i huden, og se en mere plump marcipanglat hud dagen efter.
Marie er også smækfyldt med gode råd og vejledning ????
Især Manyo Factory er et særdeles hipt mærke og det er lækre eksklusive sager. Jeg kan næsten ikke få nok af det mærke, det er bare så gennemført og gennemtænkt. Deres mist er fx bedre end nogle andre mist, jeg har prøvet.
Også tillykke med din fine butik herfra, Marie ???????? Og enig med Helene: fantastisk billede!
Et produkt jeg godt kunne tænke mig at kunne købe i DK: Erborian glowcreme. Man kan vist godt få det i Sephora, men det hører jo ligesom med til de koreanske kultprodukter…..
Lise Grosmann skriver
Eva: SÅ enig i det hele <3 Og så er det bare et klik, her er Erborian Glow Cream (; https://www.sephora.dk/koreanbeauty/glow-cream-P2820001.html
Eva B skriver
Ajj tak for researchen!
Lise Grosmann skriver
Eva B: Altid til tjeneste <3 og så blev jeg nysgerrig (;
Ursula skriver
Har allerede været i webshoppen!!! Super lækre produkter!!, tak for tippet Lise! ????????????????????
Lise Grosmann skriver
Ursula: Ja….og så de priser (:
HeLene skriver
Gode nyheder! Så snart jeg får ristet forkølelsen af mig skal jeg derind!!! Er vild med de eyepatches, og at de kommer i mere miljø bevist indpakning en to og to *thumbs up* føler mig altid lidt plastik ked når jeg åbner store pakker med små ting indeni, som eyepatches…. lidt også med sheet masker, om end de er så gode så får jeg lidt følelsen av miljø-tyv på samvittigheden.
Fantastisk flot billede af Marie foran butikken du har taget! Så smukt med spejl effekten! Awe!!!!
Lise Grosmann skriver
HeLene: Ja, af alle gode grunde ønsker jeg dig hurtig bedring. Jeg forstår helt og i den grad din plastiksamvittighed. I det hele taget bør kosmetikbranchen kigge seriøst på sit emballageforbrug og arten af det. Men med de her ShangpreE hydrogelmasker må siges at være pakket uden unødig emballage.
Jeg ville elske at suge din ros til mig (; men jeg har skyndt mig at skrive fotocredit, for det er Maries mand Thomas Wahl, der har taget det fine foto. Det er en anden ting, jeg elsker ved Beaumonde, hele familien deltager. Far fotograferer (og passer vist også af og til butik) og de store børn hjælper med at pakke for webshoppen <3
Mia / sortpastel.dk skriver
Ej, hvor spændende 😀 har hørt en masse godt om mærket Innisfree.. 🙂
Lise Grosmann skriver
Mia: Ja, det er godt gået af hende Marie, og jeg synes, det er fantastisk hudpleje til priser, hvor man ind imellem må nive sig i armen…..i forhold til priser på meget andet (;