Det er i den grad ikke mine lår på det her foto, jeg har nemlig appelsinhud på lårene. Har haft tendensen fra jeg var ung og fast i det sul, jeg aldrig har kunnet opvise. Nu er det jo ikke noget scientific proof for noget som helst, men da jeg samtidig lever pænt efter forskrifterne kostmæssigt og motionerer i rimelig grad, så siger det noget om, at fænomenet nok mest er knyttet til det at være kvinde. Så måske bør vi slutte fred med vores buler, som er det feminine kendetegn for 70-90% af os (alt efter, hvor man læser).
Og efter at have læst op på det de seneste dage, må jeg melde sorry to say, der er ikke nyt håb. Små forbedringer måske men ingen mirakelkure. Og ellers ville så mange kvinder jo heller ikke fortsætte med at købe sig fattige i cremer, lotions, olier og gels plus diverse behandlinger mod det, der altså ikke hedder cellulitis men cellulite eller slet og ret appelsinhud. Franskmændene er i øvrigt også på appelsinvognen, de kalder det på sædvanlig charmerende sprogvis ‘peau d’orange’.
Forklaringen på fænomenet er ofte, at det skyldes ophobning af giftstoffer. Og hvem har ikke det? Også mænd! Men hvorfor er det så lige, at deres lår er “appelsinfri”? Nu nærmer vi os, for dels har mænd mere muskelmasse og vi har mere fedt, som naturen ikke mindst har disponeret omkring vores underliv. Mens mænd som bekendt får mave.
Men i virkeligheden skyldes buleproblemet mere, at hudens bindevæv på lårene er svagt/tyndt og så måden fibrene ligger. Den mest logiske forklaring, jeg har hørt/læst er, at fibrene i kvinders bindevæv ligger mere lodret end hos mænd, og dermed kan fedtet poppe op i buler. Selv når vi som mænd ikke har meget fedt lårene. Jo kortere fibre og jo mere fedt, jo mere buler. Og huden er altså ikke i stand til at holde dem stramt nede.
Om fedtet i cellulite er anderledes end andre steder i kroppen er en ongoing diskussion. Mest forskning viser, at det bare er plain fat og dermed er en eventuel afskaffelse af det – fedtet – den samme for hele kroppen.
What to do? Faste muskler pynter på alt – også lårene – så ja, motion af den muskelstyrkende og figurformende slags er også af denne grund en god idé. Motion styrker også god blod-og lymfecirkulation og iltning af cellerne. Og Ball Stik giver samtidig en dyb massage. Motion er altså ren win win.
Det er en sund, varieret kost også. Vi taler altså om fiberrige grøntsager og frugt, som er naturlige detoxere – hvis man er på den hype – og holder fordøjelsen i sund balance. Lige som den type kost forebygger inflammation, der ælder og nedbryder alt væv i kroppen. Når hudvævet ældes, så slappes bl.a. føromtalte fibre, og det pynter ikke på bulerne.
Hvor ville jeg gerne bilde mig selv og jer ind, at der findes en wonderlotion derude, som kan gøre os helt appelsinfri. Men alligevel er det en god idé at bruge opstrammende smøre, der styrker huden og giver fugt. Hvad cellulite-produkter angår, så er det ingredienser som koffein* og L-carnitin, der måske kan sætte skub i fedtsyrestofskiftet i fedtcellerne. Men man skal huske, at fedt ligger langt nede. A-vitamin er en god idé, fordi det gør huden tykkere og bedre til at holde overfladen glat. Og antioxidanter er en lige så god idé i krops- som i ansigtsplejen for at undgå inflammation.
*Koffein indeholder theophylline, der er beslægtet med stoffet aminophylline, der har et vist ry som fedtforbrændende bulebullit.
DIY Bryg dig en kaffe- eller te-bodytoner og pak lårene stramt ind = bodywrap. Og/eller genbrug kaffegrumset som scrub. Kaffe indeholder dobbelt så meget koffein som sort te, der indeholder mere end grøn te, der igen indeholder mere end hvid te mens rød ‘te’ ikke indeholder koffein. Men de virker alle som antioxidanter.
Og det var vist nok longskriv i dag om det, der er og bliver et kosmetisk problem, der af forskellige årsager især rammer os kvinder. Jeg tager de forskellige behandlingstilbud i en post for sig selv.
Fotos: Jørgen Frandsen/Sund og Skøn af Lise Grosmann (og som I kan se, har jeg ikke været lige kritisk over for hamphandske altid).
Mette K. Eriksen skriver
Hmmm…. havde det lidt på fornemmelsen. Jeg tror jeg vælger at slutte fred med bulerne i stedet????
Mette K. Eriksen skriver
Og hey!!!! Er det din numse på billedet?
Mette K. Eriksen skriver
He, he…. der var jeg lidt hurtig. Tror du har skrevet bogen????Det ville ellers være meget friskt????
Lise Grosmann skriver
Mette K. Eriksen: Nej, det er det godt nok ikke, men jeg var ‘reservedelsmodel’ i ny og næ på ALT for damerne….sådan med hænder, fødder OG lår, når de ville spare model og det skulle gå hurtigt. Og du har ret, foto er fra min bog. God dag kære
Pernille S. skriver
Kan vist konkludere, at der ikke findes nogle nemme løsninger… 😉
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Der findes nogle dyre løsninger, som stadig ikke ændrer holdbart ved fænomenet.
Anne-Marie Andersen skriver
Det kan være kaffescrubben skal brygges igen, hvis det ikke virker på cellulite, giver den i hvert fald dejlig blød hud som bivirkning????
Lise Grosmann skriver
Anne-Marie Andersen: Tak for at minde mig om, at jeg havde glemt en DIY. Man kan nemlig også lave sig en kaffe/te-toner eller wrap.