Sikke en blanding, godt man ikke er mave. Og så er det jo endda kun et lille udsnit af, hvad jeg f.eks. spiser. Og når jeg nu præsenterer jer for det, så skyldes det kommentarer til, at jeg skrev, at palæo skulle være slut som supermad. I virkeligheden hader jeg al udnævnelse til ‘super’……superbær f.eks. Det passer i øvrigt dårligt med jord-til-bord-lokale-råvarer-vi-er-så-miljøbevidste-trenden at udnæve et Sydamerikansk bær til bærret over alle bær.
Jeg bliver ofte spurgt, hvad jeg spiser af mennesker, der ved, at jeg skriver om sundhed. Og stor er deres forbavselse, når det afsløres, at jeg spiser kage og is og drikker kaffe og endog spiser kød. For vegetar er jeg vel. Jeg ligner en, der lever asketisk og sidder og bider dagen lang i en gulerod (jeg gør det kun én gang om dagen!). Fordomme står i kø. Det oplever I helt sikkert også.
Med hensyn til palæo, så har jeg ikke noget specielt mod netop den kostretning – mere end andre specifikke kostretninger. Der er altid en skyklap-risiko, når man følger en bestemt retning eller opskrift på mad og på livet som sådan. Jeg frygter sådan, at det går ud over mangfoldigheden og tænker med gru på glæder, man måske går glip af. I morges spiste jeg således naboens sidste hindbær (sagde hun i går, da jeg fik en stor bakke) og i eftermiddag skal jeg have den æblekage, manden har lavet…..med sprød rasp og flødeskum.
Måske er jeg – eller det er jeg nok – bedre til at styre, hvad der er mest af på menuen, fordi jeg har læst så pokkers meget om kost i årenes løb. Allerede tidligt så jeg, at mine dengang kostvaner lod meget tilbage i retning af indhold, min krop kunne bruge til at bygge og bevare. Frugt var ikke det, jeg spiste mest af. Det er det heller ikke i dag, men jeg spiser meget frugt. For jeg begyndte at spise det om morgenen.
Jep….jeg fulgte en kostretning. Fit for Life. Og jeg mødte i mine tidlige år på ALT for damerne Grethe Schmidt, en klog dame og en pionér, og hun fortalte mig om fordele ved råkost. Altså røg det rå også ind, og den dag i dag spiser jeg råt før jeg spiser tilberedt. En gulerod og nødder før frokostmadderne. Og en årstids-salat før dagens middagsret (hvis ikke den i særudgave er dagens ret).
På den måde kan man lytte og lære. Også at bruge sin sunde fornuft. Hvis naturens mening var, at vi skulle leve af burgerboller og Summerbird-flødeboller, så hang de nok på træerne. Måske skulle vovse og jeg besøge Ulkerup skoven i dag, der bor vist trolde, og de har helt bestemt træer med flødeboller (; Hav en rigtig dejlig dag alle sammen. Nu skal jeg nok komme tilbage i hudplejesporet. Der er forresten også flere gaver i vente.
Foto: BeautyBlog
Anneka skriver
Du glemte endda lakridpiben ikk Lise? 😉
Jeg synes altså også dine skriverier om sund kost er så spændende! ♡ Har altid interesseret mig for ernæring.
Jeg har aldrig decideret”dyrket” en bestemt kostretning. Men er vegetar siden barnsben. Kan bare ikke lide smagen.
Men hold op hvor har det givet mange kommentarer og uopfordret råd gennem årene. Selvom jeg aldrig har lavet noget nummer ud af det. Bare spist diverse tilbehør, hvis der ikke var andet, når jeg var i byen.
Men kan ikke fordrage når det bliver fanatisk eller for frelst. Eller at folk skal blande sig.
Sjovt hvorfor det tit er dem der lever sundt der skal “forsvare sig” Jeg belærer ikke dem jeg kender, der drikker cola hver dag og lever af hvidt toastbrød :/
Apropos brød så er jeg godtnok blevet vild med stenalder brød. Mest når der kommer tørret frugt evt mørk chokolade i også ?
Anneka skriver
Tak for tip om træer med flødeboller i!
…Hvorfor hulan er det aldrig nogle der har fortalt mig det!?
Lise Grosmann skriver
Anneka: Fordi de holder det hemmeligt ((;
Lise Grosmann skriver
Anneka: Godt set, foto var genbrug med lakridspibe, chokolade og det hele (;
Vi var vegetarer i en periode, da jeg var barn og i dag spiser jeg kødløst de fleste af ugens dage. I perioder, hvor jeg er alene, spiser jeg slet ikke kød og savner det ikke. Jeg spiser aldrig okse og sligt mørkt kød og kun øko eller fritgående. Alene det begrænser. Jeg kender så udmærket den der med at spise tilbehør. Jeg ville faktisk ønske, at jeg var bedre til vegetarretter, for det smager bedre og ser smukkere ud end ‘kød og kartoffelfarvet mad’, som jeg kalder det.
Og uh, hvor jeg kender den med at skulle ‘forsvare’ sig, fordi man lever sundt.
sisi skriver
Jeg stemmer i! Er glad for når du skriver om sundhed/kost (og på den måde du gør), for ja det hænger jo netop sammen med skønheden! Og er glad for når du skriver om personlige holdninger/erfaringer 🙂 Jeg tror personligt heller ikke på at se sig helt blind på en mad-/sundhedstrend eller en restriktiv kur for den sags skyld. Fornuft, alt (!) med måde – og nydelse ved det man spiser, om det så er en gulerod eller en flødebolle 😉
Lise Grosmann skriver
Sisi: Tak, det er dejligt, at du er enig, der er jo ikke en celle i vores krop, der ikke er afhængig af og påvirkelig af, hvad vi vælger at spise. Men du har også fuldstændig ret i det med nydelse….man kan faktisk (også) nyde en gulerod ((;
HeLene skriver
Ja, måske skulle man også ud i regnvejret og prøve at finde et macDonalds træ et sted? God tirsdag!
Kan lide når du skriver om kost og bliver personlig *thumbs up*
Lise skriver
HeLene: Jeg går nu, og jeg siger IKKE hvis jeg finder et Summerbirdtræ!
Og TAKTAKTAK, you made my day, jeg er blad-banket til ikke at skrive personligt, men det mås man jo godt, når man blogbetaler selv. Masser af god tirsdag til dig.
Eva skriver
Du burde være kostvejleder. Det er du jo også, faktisk – for os læsere af BeautyLækkerNærendeMadBlog ☺️
Lise skriver
Eva: Tak, af hjertet tak (; Jeg er bare en selvstuderet røver, der har set en del trends komme og gå og læst mere end de fleste af mine kolleger udi skønskriveri.
Selv om en kosmetologuddannelse ikke er at regne for meget, så gik jeg på en seriøs skole, hvor undervisning i anatomi og fysiologi foregik efter lærebog for sygeplejersker og således omfattede noget ‘lægelatin’. Netop det gjorde det muligt for mig at læse lidt bredere og lidt mere videnskabeligt. Om som vi alle kender det, hvis noget fanger en, så vil man have mere….
Det er mig en personlig glæde også at kunne skrive sundhed ind i mine skønskriv. For det hænger jo sammen som daggammel spaghetti, som min gamle udgiver på ALT sagde (;