skal den definere vores værdi som kvinder, mennesker, arbejdsevne eller noget andet.
“.….Bateman argues that a woman’s confidence should grow as she ages, not be destroyed by society’s misled attitude about that one square foot of skin.” Citat klippet fra anmeldelse af bogen “Face: One Square Foot of Skin” af Justine Bateman.
Foto lånt hos goodreads.com
Selv om jeg ikke har været i shitstorm som Justine Bateman, så kan ingen være mere enig end mig. Som den, der har skønskrevet længst og naturligt nok er ældst blandt kolleger, så kan jeg skrive under på, at det ydre tæller mere end, hvad knolden har samlet af viden, når det kommer til jobs.
Når man samtidig har fravalgt omkostningerne ved det, der kunne trække tiden (huden) tilbage, så er man mere udsat for at opleve tvivl om det indhold, man leverer, nu også er up-to-date. Om nu de skrivekrogede fingre er følsomme nok på tidens evigt skiftende trendpuls.
Så da jeg læste artiklen HER, gned jeg mig i de der krogede og frydede mig over, at der er nogen, som nogen gider lytte til, der gider sparke til det her ydmygende fænomen. For det sker derude i det virkelige liv. Det er ikke kun Hollywood-stjerner, der ser det svinde i jobtilbud i takt med at huden synker og får folder.
Om man nu kalder det ageism eller aldersfascisme, så er det en #metoo, der fortjener så meget opmærksomhed, samfundet har faktisk ikke råd til andet. For vi har en stor generation af kvinder, der runder de 50 år og nærmer sig spærregrænsen. Jeg krydser fingre for, at de vælger at sparke til diskrimineringen i stedet for at lægge sig på briksen og føje den.
Og nu skal jeg passe på ikke at forplumre budskabet, for selvfølgelig mener jeg, at det er fuldt legalt at ville føle sig attraktiv og at alle skal optimere sig som de lyster. Og stod der en og sagde: Hej Lise, du skrev, at du gerne ville have en klemme i nakken, er du villig til at være testperson, så kan det da godt være, at jeg jublede ja til et snit med kniven for at slippe for hængemulen.
I artiklen, som jeg linker til ovenfor, skrives der netop meget om plastikkirurgi, som er langt mere udbredt i USA end herhjemme. Her vælges i højere grad injektioner som Restylane, Botox og behandlinger som Ultherapy, laser, IPL. Men baggrunden er jo det samme ønske om at ‘holde ved’ lidt længere udenpå, så man ligner det, man føler indeni. Og en måske ikke erkendt angst for at blive sat i ældre-bås og miste den jobstatus, man har arbejdet en stor del af sit liv på.
Men jeg er ikke enig med trend- og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, når hun til avisen siger, at når modne kvinder taber status, så hænger det sammen med, “….at kvinder biologisk set er interessante, når de kan reproducere sig selv. Når en kvinde ikke længere ser ung ud, så er det fordi naturen er færdig med hende.”
Og heri må så ligge, at kvinden er uinteressant for mænd, når hun ikke længere kan føde deres børn. Naturen i os er godt nok en stærk kraft, men jeg har svært ved se, at fertilitet skulle spille ind i hverken visse mænds hang til yngre partnere eller modne kvinders sociale status og chancer på arbejdsmarkedet. I det første tilfælde er det nok mere egen seksuel præstationsevne, manden ønsker at overbevise omgivelserne om.
I dag er masser af kvinder selvforsørgende, hvis de ønsker det. De er ikke afhængige af at please nogen mand, heller ikke med at føde børn. Så er det, som Skarre Nielsen siger “….ren biologi, når vi synes, at en George Cloony er lækker med sit grå hår og rynker og vi ikke ser på en jævnaldrende kvinde på tilsvarende måde?”
Helt stiger jeg af, når hun siger, at hun er overbevist om, at når Justine Bateman er blevet 60 år (!!!, red.), og hun ikke længere bliver sammenlignet med, hvordan hun så ud, da hun var 20-30 år, så vil holdningen til hendes udseende ændre sig. »Så bliver det et andet skønhedsideal, og så vil hun blive set som megasmuk.«
Hallo – så kom vi vist ikke et skridt videre! Nu ved du det, når du bliver 60 år, så rykker du over i en anden kategori. Der er bare lige det, at gennemsnitligt vil en 60 årig være to årtier fra afslutningen. Men så kan man jo sidde der og være megasmuk med sine rynker.
Det lykkelige ville jo være, hvis vi levede i respekt og harmoni med, at livet giver og tager og bruge os selv bedst muligt. Vi skal se på os selv og andre med kærlige øjne. Woman’s confidence should grow as she ages, not be destroyed by society’s misled attitude about that one square foot of skin, som Justine Bateman siger. Vores hud skal ikke være definerende for vores værdi som kvinder, mennesker, arbejdsevne eller noget andet.
PS: En ting overskygger ovenstående, og det er, at ganske unge piger og kvinder får lavet kosmetiske behandlinger. Hvorfor kan man finde mange årsager til, vi var alle usikre som unge, men dagens billedteknologi og de radikale muligheder for at gribe ind i sit udseende eksisterede ikke dengang. Nogen har kaldt de mange Insta (og andre) filtre for forfængelighedens bål. Andre har fordømt forstørrelsesspejle, for det er jo ikke sådan andre ser os. Og så er der mors holdning, det hun siger og det hun gør – det er nok ikke uden betydning.
Pernille S skriver
Nu vil jeg bare elske mine rynker endnu mere, og så iøvrigt glædes over at være rimelig velfungerende 🥰
Lise Grosmann skriver
Pernille S: Det er den nemme del, at elske sine rynker, det svære er at få stoppet den ‘ageism’ før den får bedre greb herhjemme <3
@leafysmoothie skriver
Et hun stenalder forskere sagde du?
De udtalelser var dagens dummeste.
Grå hår = visdom i kulturer hvor der er lidt mere balance. At den egenskab ikke styrer i vores skæve, polariserede, politiserede samfund behøver man ikke være forsker for at se og opleve!!! Men det er ikke godt for de unge hvor pæne og glatte de end kan holde sig i ansigtet og på Instagram. Wise elders are needed!
Godt skrevet og god wee! Kh Helene
Lise Grosmann skriver
@leafysmoothie: Godt brølt (: Og godt, det ikke kun er mig, der – som Anette skriver – tænkte ‘what’!!! Vi kan vist ikke laste naturen for hele denne udvikling væk fra bl.a. respekten for stammens ældste.
Og vi er så enige, både samfundet og også de unge har brug for den stabilitet, der ligger i erfaring. Forskere begynder jo heller ikke forfra med at opfinde glødelampen. Og a propos forskere, så er der mange fordomme om, at fantasi er noget, der hører ungdom til, hvilket er totalt vrøvl. Lige som det er vrøvl, at ældre ikke kan færdes i cyberspace. Du kan intet foretage dig i det her samfund uden at kunne betjene computer og mobiltelefon.
Nå, nu må jeg hellere stoppe mine sure opstød. Tak for ord kære og god wee og pinse. Kh Lise
Heidi Holm skriver
<3 til dig Lise – og til Justine Bateman <3
I er i sandhed smukke kvinder begge to – både indeni og udenpå 🙂
Lise Grosmann skriver
Heidi Holm: Jamen, hvor er jeg dog et meget heldigt menneske at få så <3hilsener. Udenpå-smukhed kan have mange forhindringer - bortset fra, at det afhænger af øjnene, der ser og om de ser med hjertet. Men hvad der skal komme inde fra os, det bestemmer vi heldigvis helt selv. Tak kære Heidi og god pinse <3
Anette Kristine Poulsen skriver
Hurra!!!! Send et link af artiklen her til Skarre Nielsen. Jeg blev også sådan what?!, da jeg læste artiklen. KH Anette
Lise Grosmann skriver
Anette Kristine Poulsen: TAK!!! Du er da bare sød, men det gør jeg jo nok ikke – sender noget til Skarre Nielsen. Men jeg må indrømme, at jeg også blev temmelig ‘what’, da jeg læste den fertilitetsudlægning. Det burde en fremtidsforsker kunne gøre bedre.
Og det ville jo være både interessant og vigtigt at få en kvalificeret faglig vurdering af, hvad pokker det er, der skete og et bud på, om det kører videre af sporet eller Justine Bateman og andre får banket noget fornuft ind i nogle knolde. Det må ikke blive normalen for en ny generation af kvinder at de skal filles og botoxes og have større babser og numser og hvad skruppelløse kirurger ellers laver.
KH lise
Anneka skriver
Sejt!
Den bog må ejes 😍
Tænk at hun kan komme i shitstorm pga det emne, Justine Bateman.
Ja bare det bliver det nye #Metoo ♥️
Jeg vil ikke nævne en jævnaldrende afgået kvindelig politiker eller andre kendte som har fået ødelagt deres personlige særpræg og ser underlige ud pga fillers o.a Sørgeligt 😧
Anders W. Bertelsen skrev på et tidspunkt et lille opråb til kvinder om at holde op med at lave om på sig selv. Nævner det bare fordi jeg savner mænds syn på det også. Tror desværre det nok mest er kvinder selv der ligger under for aldersdiskriminationen.
Og mænd ligger under for forestillinger om at de skal være høje eller George Clooney agtige ja. Det er godtnok nogle helt andre ‘udefinerbare ting’ der afgør om en mand (eller kvinde) er tiltrækkende synes jeg
Rigtig god dag 🌸
Lise Grosmann skriver
Anneka: Ja, det er skisejt, at hun gør noget ved det. Vi har brug for flere kendte, der siger fra over for det pres det her er. Det er jo ikke nok, at jeg hele tiden pipper til mine unge kolleger, de tror, jeg er bims, men det er nødt til at blive en #metoo <3
Ved du hvad Anneka, hver gang jeg ser fotos af den kvindelige politiker, så bliver jeg deprimeret men også vred. Dels er det trist at en smuk kvinde finder det nødig og dels er det forfærdeligt arbejde, der er lavet i hendes ansigt.
Jeg vil synes endnu bedre om Anders W. Bertelsen nu, og du har helt ret, vi savner mænds syn på det her og om de selv ligger under for idealer. Og vi savner at nogen går i kødet på de arbejdsgivere, der praktiserer denne aldersdiskrimination. Samfundet har ikke råd til at miste al den viden og erfaring. Det giver jo også de unge ro og tid til at få færdiggjort deres uddannelser og være der for de børn, de måske også får. Ældre kolleger på en abejdsplads er ikke konkurrence, det er tryghed for dem.
Tak for ord og god dag og pinse <3
Anneka skriver
Ja HØRT 💗
Al diskrimination burde være et generelt ‘menneskeanliggende’ og ikke køns- eller aldersbestemt
Lise Grosmann skriver
Anneka: <3 <3 <3
Anette Ninon skriver
Kære Lise
Hvor er det fint at du tager fat om emnet.
Jeg er 67 år, har ladet mit hår blive naturligt gråt, jeg synes det ser så mærkeligt ud, når huden ændrer skær og så farve håret mørkt. Jeg har også utroligt svært ved at ikke at komme til at grine, mht. Tatoverede eller kraftigt malede øjenbryn. Og så er der Andersine læberne.( klovnemund)
Derimod er jeg vild med Anna von Rueden og hvor er det sejt at så mange modehuse bruger hende.
Hver især må jo gøre som de vil, jeg ønsker at flere vil hvile i sig selv og anerkende, at et levet liv giver karakter og udstråling.
God dag til dog
🍃🌸🍃
Lise Grosmann skriver
Anette Ninon: Jeg er vist snart berygtet i min egen branche, fordi jeg baseret på egne erfaringer, som fik alvorlige økonomiske konsekvenser, hele tiden siger til dem: Gør noget ved det NU, for ellers risikerer I som mig at opleve at miste job, fordi huden ikke at glat nok længere. Hvad det så ellers har med faglig viden at gøre, og det er jo netop essensen.
Jeg synes, du har helt ret i det, du (be)skriver. Man kan gøre en masse ting, så man holder sig bedst muligt længst muligt. Røre sig og spise sundt for eksempel. Og så kan selv enkle hudplejevaner styrke og optimere ens hud. Og endelig er der behandlinger, som kan reparere lidt uden at lave de der radikale forandringer. Der vil jo alligevel altid være et sted, hvor alderen ses, hvis det er den, man vil løbe fra.
MEN, som du skriver, hver især må jo gøre som de vil, men jeg håber som dig, at flere kvinder finder glæde ved synet af levet liv.
God dag og god pinse <3
YB skriver
Hurra for dig Lise – og for Lotte Freddie. For at inspirere os…unge, ældre og gamle🙌
Lise Grosmann skriver
YB: Hvor er du bare sød, tak <3 Men jeg vil nok sige, at Lotte er det store inspirerende forbillede!
Martha L. skriver
Ja, den artikel er bare ikke så heldig.
Det er kedeligt, at en kvinde forsvarer fordommene og forstærker ageism, når hendes hensigt (nok) er det modsatte.
Lise Grosmann skriver
Martha L: Ja, jeg synes jo, at den modsiger forfatteren. Men jeg har selvfølgelig heller ikke læst bogen, blot omtale af den, og det er ikke mit indtryk, at holdningen er, at fertilitet er det, der er afgørende for den holdning, der i dag er til aldrende hud og mennesket bag.
Karin VS skriver
Kære Lise 🌹
Awww kan huske Justine Bateman fra dengang hun spillede med i Blomsterbørns Børn som Mallory 😃😃
Jeg var vild med hende og ville så gerne ligne hende!
Og jeg synes stadig hun er total lækker og skøn at se på ❤️
Jeg tænker på noget min mor sagde engang:
Dem du kender som ung vil du altid se som ung når I bliver gamle sammen! Og det er bare så rigtigt!
Min mand og jeg har været gift i 26 år, og når jeg ser ham ser jeg den unge mand jeg blev smaskhamrende forelsket i, og det morsomme er så at når jeg ser på billeder af os da vi lige mødtes, ja så kan jeg sandelig godt se en kæmpe forskel, men det betyder ingenting! For det er jo ham jeg er vild med, ikke det billede jeg kan se på. Og gad nok vide om det ikke er der vi opdager sandheden? At det er når vi holder af mennesker så ser vi ikke det lettere faldefærdige ydre men alle de skønne ting der er inden i 😃😃
Tak fordi du henviste til bogen. Den må jeg have fingrene i 😃
Knus Karin
Lise Grosmann skriver
Karin VS: Det hedder kærlighed Karin, og det er fantastisk og dejlig sandt hvert eneste ord, du skriver.
Det er mig, der takker og sender et stort knus <3
Daniela skriver
Aldersdiskriminering og ‘age-sharing’.
Jeg husker tydeligt engang, da jeg omtalte en kvindes mand som ældre herre (han var vist i 80’erne). Hun forsvarede ham på overraskende vis og sagde: ‘nej, han er ikke en ældre mand, han er en gammel mand!’.
For hvorfor skulle jeg være ‘venlig’ og sige ældre, som om at der var noget galt med at være gammel?
Ja, der lærte jeg faktisk noget vigtigt.
Lise Grosmann skriver
Daniela: I den bedste af alle verdener diskriminerede vi ikke hinanden overhovedet. Det er en fin historie, du fortæller, og jeg forstår helt hans kone. Vi ender jo – hvis vi er heldige – med at blive gamle.
Jeg sidder og tænker, hvad mon Lotte Freddie ville sige/siger om sig selv. Hun er 80+ og har så meget krudt i knolden og farer jo også rundt i modeverdenen stadigvæk. Hendes alder (tallet) siger gammel, fordi det er nede nær slutningen af et menneskeliv, men hendes personlighed og ageren har ikke mindste præg af gammelhed. I øvrigt holder hun sig også forrygende udenpå og så vidt jeg ved uden noget nåleri eller andet.
Det er egentlig det, jeg gerne så definerede os. Vi er jo hverken som mennesker eller arbejdskraft de rynker, der har sat sig i vores hud, men det, der har lejret sig i vores indre – herunder viden.